Jeg fandt en sang på vejen

Jeg fandt en sang på vejen,
en lille hjemløs en
med store, runde øjne
og to små, trætte ben.
Den sad og var bedrøvet
og græd sig helt itu,
for ingen havde prøvet
at synge den endnu.

Jeg talte venligt til den
og sang den lys og glad
og ga’ den klokkeblomster,
viol og kløverblad.
Så sprang den op fra vejen
ind i min øregang.
Nu er den helt mig egen
og ingen andens sang!

Musik: Mogens Jermiin Nissen
Tekst: Halfdan Rasmussen, 1967

Posemandens bil

Petersen og Poulsen
og Pallesen og Piil
tog ud en dejlig sommernat
i Posemandens bil.

Bilen havde ingen hjul
og heller intet rat,
men det var osse lige fedt,
for det var nemlig nat.

Skoven var en sølle skov,
for der var ingen træ’r,
men det var lige fedt med det,
for det var dejligt vejr.

Og Petersen og Poulsen
og Pallesen og Piil
har aldrig haft en bedre tur
i Posemandens bil.

Tekst: Halfdag Rasmussen
Melodi: Henning Hansen

Vi lister os af sted på tå / Røverne i Kardemommeby

Vi lister os af sted på tå,
når vi går ud og røver.
Vi røver bare, det vi må
og det vi nu behøver.
Nu ligger mørket over land
I byen sover alle mand
Vi drager af gårde med sæk og med spand –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Hos byens bager går vi ind
men røver kun lidt smuler
lidt brød, lidt mel, en slikkepind
og tusind sukkerkugler.
Det hænder dog, at Jonathan
vil ha en honningkagemand.
Men ellers så ta´r vi os kun en tår vand –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Hos byens slagter ta´r vi kun
et enkelt fad med finker,
en oksesteg på tyve pund,
lidt fars og nogle skinker.
Til løven røver vi en gris
en lille een, naturligvis!
Men ellers så nøj´s vi med pølse og and –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Og bli´r det koldt, så er det bedst
at møde frost og væde
med frakke på og ulden vest
og hat og halstørklæde.
Vi kender en butik med klæ´r
der handler vi – ved nat især
Men ellers så går vi, som vi plejer van –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Og når vi så har sækken fuld
af mad og meget andet,
så røver vi lidt sølv og guld
og drager ud på landet.
Der tømmer vi den fyldte spand
og gør den gode mad istand
Men ellers så gør vi så lidt, vi nu kan –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Tekst/musik: Thorbjørn Egner, 1955
Halfdan Rasmussen, 1956