Puff den magiske drage

Puff, hvor kan man finde dragier som dig
Du ligger på en klippeø
og venter kun på mig
Du kan li at lege, du var min ven
men kære puff vi kommer aldrig til at leg igen

Puff da jeg var lille, red jeg på dig
jeg sad på halen, stor og bred
du svømmede med mig
Alle sænker flaget hilser på dig
vi fandt en skat med sølv og guld – og delte du og jeg

Puff vi sad på stranden, solen gik ned
en havskildpadde gemmer sine
æg et hemmeligt sted
Tropevinden suser, natten bliver sort
vi føler begge to vi sidder nær ved lykkens port

Puff på vores rejse så vi et slot
hvor prinser og prinsesser boede
Nej hvor var det flot
Kongen og hans dronning gav mig en ring
men ringen var en tryllering – nu er den ingenting

Puff du er alene, alt er forbi
for drager lever tusind år
hvor er min fantasi
Du kan li´at lege du var min ven
men kære puff jeg blir jo aldrig som et barn igen.

Tekst: Leonard Lipton, 1959

Tekst/musik: Peter Yarrow (Peter, Paul & Mary), 1962

På dansk ved Per Borgsten


Bamses fødselsdag

Den rare gamle bamsebjørn, som alle børn jo kender
han skulle holde fødselsdag for alle sine venner,
sikken mægtig fest de får, bamse bli’r 50 i år –
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og uglen fløj fra træ til træ og råbte hele natten
I morgen skal der være fest hos bjørnens klokken atten,
bamse, bamse, bamsefyr, fødselsdag hos bamsedyr,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og ræven skulle skaffe kød og være kogemester
og bage brød og lave mad til alle bamsens gæster.
Hele skoven skal til fest, bamse han er hædersgæst,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og ræven gik til bondens gård på sine raske fødder,
han skulle bruge otte høns og mange gulerødder –
bamse, bamse, bamse grå, stegemad skal bamse få,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og dagen kom med fuglesang, der var et helt orkester,
om bamse gik og hilste på på alle sine gæster,
Bamsefar, goddag, goddag, det er bamses dag i dag,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og harefar og haremor de kom med fire krukker,
og det var blåbærsyltetøj med dejlig meget sukker.
Syltetøj med sukker i, det kan alle bamser li’
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Af musene fik bamsefar en meget fornem gave
en slikkepind med striber på gør godt i bamsens mave,
den skal onkel Bamse ha, sikken mægtig fødselsdag,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Den store elg han rejste sig og rysted lidt på vamsen,
så retted’ han sit hoved på og talte smukt for bamsen:
Så blir du halvtreds i år, ak, ja, ja hvor tiden går
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og alle dyr’ne klappede – syns vædigt godt om talen,
og ræven græd en tåre, som den tørred væk med halen.
Bamse, Bamse, bamsemand, bedste bjørn i dette land,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og gamle bamse faldt i søvn og hørte ikke resten,
så dyrene blev enig’ om, at man sku’ slutte festen
Det har vær’t en dejlig dag, mange tak skal bamse ha.
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Tekst/musik: Thorbjørn Egner, 1952
Inge Aasted

Hakkebakkeskogen

Vi lister os af sted på tå / Røverne i Kardemommeby

Vi lister os af sted på tå,
når vi går ud og røver.
Vi røver bare, det vi må
og det vi nu behøver.
Nu ligger mørket over land
I byen sover alle mand
Vi drager af gårde med sæk og med spand –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Hos byens bager går vi ind
men røver kun lidt smuler
lidt brød, lidt mel, en slikkepind
og tusind sukkerkugler.
Det hænder dog, at Jonathan
vil ha en honningkagemand.
Men ellers så ta´r vi os kun en tår vand –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Hos byens slagter ta´r vi kun
et enkelt fad med finker,
en oksesteg på tyve pund,
lidt fars og nogle skinker.
Til løven røver vi en gris
en lille een, naturligvis!
Men ellers så nøj´s vi med pølse og and –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Og bli´r det koldt, så er det bedst
at møde frost og væde
med frakke på og ulden vest
og hat og halstørklæde.
Vi kender en butik med klæ´r
der handler vi – ved nat især
Men ellers så går vi, som vi plejer van –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Og når vi så har sækken fuld
af mad og meget andet,
så røver vi lidt sølv og guld
og drager ud på landet.
Der tømmer vi den fyldte spand
og gør den gode mad istand
Men ellers så gør vi så lidt, vi nu kan –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Tekst/musik: Thorbjørn Egner, 1955
Halfdan Rasmussen, 1956

Når du ser et stjerneskud

Når du ser et stjerneskud
lad dit ønske flyve ud,
da vil alle stjerners herre
høre dig.

Bare du af hjertet tror,
da er ingen bøn for stor
når et stjerneskud, der falder
på din vej.

Skæbnen selv
er da din lykkes smed,
den smiler til dig ned
fra himlens stjerner.

Når du ser et stjerneskud,
da er det et himlens bud
om at du skal vinde,
hvad du ønsker dig.

Komponist: Leigh Harline, 1940
Tekst: Mogens Dam

Dyrene i Afrika

At dyrene i Afrika
er sultne før de spiser,
det kan man læse nu og da
i Afrikas aviser.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
det kan man læse nu og da
i Afrikas aviser.

I skoven springer aben glad
fra træ til træ og leger.
Den lever fint af abemad
og abekattestreger.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
den laver fint af abemad
og abekattestreger.

Og ungerne bli’r vugget i
en palmehængekøje.
Som barnepige bruger de
en gammel papegøje.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
som barnepige bruger de
en gammel papegøje.

En elefant er brandmajor,
men ilden gør den bange,
så derfor brugte man i fjor
en brandgod brilleslange.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
så derfor brugte man i fjor
en brandgod brilleslange.

Den store løve løber løs
og brøler, så man hopper,
men nu er løvefar nervøs,
for han har fået lopper.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
men nu er løvefar nervøs,
for han har fået lopper.

Den tykke flodhest er så rar
og vil traktere trommen,
men da han ingen tromme har,
så trommer han på vommen.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
men da han ingen tromme har,
så trommer han på vommen.

Og strudsen danser cha-cha-cha
og samba med chimpansen,
for alle dyr i Afrika
kan li’ at træde dansen.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
for alle dyr i Afrika
kan li’ at træde dansen.

At krokodillen bli’r til grin,
den sag er ganske sikker,
for den har drukket palmevin
og går omkring og hikker.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
for den har drukket palmevin
og går omkring og hikker.

Giraffen, som kan li’ musik,
tog ikke del i valsen,
for otte små giraffer gik
i seng med ondt i halsen.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
for otte små giraffer gik
i seng med ondt i halsen.

Men næsehornet, som har haft
en dårlig hals som lille,
gav alle otte hostesaft
og piller med kamille.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
gav alle otte hostesaft
og piller med kamilla.

At krokodillen sprang itu
gør slutningen mærkværdig,
men hvis vi ikke slutter nu,
bli’r visen aldrig færdig.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
men hvis vi ikke slutter nu,
bli’r visen aldrig færdig.

Tekst: Thorbjørn Egner. På dansk ved Halfdan Rasmussen
Melodi: Aage Stentoft

Tak, Gud, for denne lyse morgen

Tak, Gud, for denne lyse morgen,
tak, Gud, for denne nye dag.
Tak, Gud, for kærlighed og varme
jeg kan leve af.

Tak, Gud, for mine gode venner,
tak, Gud, at nogen elsker mig.
Tak, Gud, at også mine fjender
elsket er af dig.

Tak, Gud, for evner og for kræfter,
tak, Gud, for hver ide jeg fik.
Tak, Gud, for ord at lytte efter
og for skøn musik.

Tak, Gud, for glæden ved at slide,
tak, Gud, for leg og dovneri.
Tak, Gud, når jeg hver dag kan vide
at jeg har værdi.

Tak, Gud, selv når det hele ramler,
tak, Gud, du holder fast ved mig.
Tak, Gud, når du af stumper samler
meningen hos dig.

Tak, Gud, for det dit ord har sagt mig,
tak, Gud, for hjælp når jeg er svag.
Tak, Gud, for glæden ved at leve
denne lyse dag.

Tekst: Inge Schrøder-Hansen 1963
Musik: Martin G. Schneider 1963

På den tolvte dag i julen

XRF 12days.jpg

På den første dag i julen min elskede mig gav
Et træ med en lille fasan

På den anden dag i julen min elskede mig gav
To turtelduer og
Et træ med en lille fasan

På den tredje dag i julen min elskede mig gav
Tre blå høns
To turtelduer og
Et træ med en lille fasan

På den fjerde dag i julen min elskede mig gav
Fire siskener
Tre blå høns
To turtelduer og
Et træ med en lille fasan

På den femte dag i julen min elskede mig gav
Guldringe fem
Fire siskener
Tre blå høns
To turtelduer og
Et træ med en lille fasan

På den sjette dag i julen min elskede mig gav
Seks gæs som skræpper
Guldringe fem
Fire siskener
Tre blå høns
To turtelduer og
Et træ med en lille fasan

På den syv dag i julen min elskede mig gav
Syv stolte svaner
Seks gæs som skræpper
Guldringe fem
Fire siskener
Tre blå høns
To turtelduer og
Et træ med en lille fasan

På den ottende dag i julen min elskede mig gav
Otte malkepiger
Syv stolte svaner
Seks gæs som skræpper
Guldringe fem
Fire siskener
Tre blå høns
To turtelduer og
Et træ med en lille fasan

På den niende dag i julen min elskede mig gav
Ni fløjtefyre
Otte malkepiger
Syv stolte svaner
Seks gæs som skræpper
Guldringe fem
Fire siskener
Tre blå høns
To turtelduer og
Et træ med en lille fasan

På den tiende dag i julen min elskede mig gav
Ti trommesvende
Ni fløjtefyre
Otte malkepiger
Syv stolte svaner
Seks gæs som skræpper
Guldringe fem
Fire siskener
Tre blå høns
To turtelduer og
Et træ med en lille fasan

På den elvte dag i julen min elskede mig gav
Elleve hoppegrever
Ti trommesvende
Ni fløjtefyre
Otte malkepiger
Syv stolte svaner
Seks gæs som skræpper
Guldringe fem
Fire siskener
Tre blå høns
To turtelduer og
Et træ med en lille fasan

På den tolvte dag i julen min elskede mig gav
Tolv dansedamer
Elleve hoppegrever
Ti trommesvende
Ni fløjtefyre
Otte malkepiger
Syv stolte svaner
Seks gæs som skræpper
Guldringe fem
Fire siskener
Tre blå høns
To turtelduer og
Et træ med en lille fasan

Originalt: 1780, 1909

Lille Messias

En stjerne på himlen
og flere og flere
i nat føder himlen
med jordiske veer
i nat lover himlen
at den vil befri os
Maria på æslet
med lille Messias.

Maria skal føde
sin glæde med smerte
der banker et hjerte
bag vinterens hjerte
selv kulden og mørket
har håb de vil gi os.
Maria på æslet
med lille Messias.

Hun bærer på barnet
nu føler hun veen
et hjerte så trodsigt
som spurvens i sneen
en krybbe til vugge
for den som skal fri os.
Maria på æslet
med lille Messias. (Lille Messias)

Og han som bær verden
bar hun som var kvinde
som æslet bar hende
da tiden var inde
fred lyder det råb
som nu genlyder i os.
Maria på æslet
med lille Messias.

I nat ruger himlen
på glæden og freden
så varsomt i mørket
som fuglen i reden
og freden og glæden
nu fødes de i os.
Maria på æslet
med lille Messias.

I fødslen er glæden
forbundet med smerten
dog aldrig var glæden
så hjemløs i verden
men stalden og krybben
er tegn som skal si’ os.
Maria fandt plads
da hun fødte Messias.

En plads mellem får
i en stald mellem stude
hun fødte og svøbte
den lille i klude
og hyrdernes glæde
var stor som Marias
lys tændes i mørket
nu fødtes Messias.
Nu fødtes Messias
Nu fødtes Messias

Tekst: Johannes Møllehave, 1989
Melodi: Anne Linnet, 1989

Nu har vi altså jul igen

Nu har vi altså jul igen, der la´r sig ikke skjule
og vi er vældig med på den, vi snakker kun om jule
om julesne og julegran og julelys og gaver
og julefest og julemad og julestads vi laver.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Om julekort og julespøg og mosters julebagen,
og at man bliver julesløj på tredie juledagen
man være nok så juleglad, når juletræet stråler
den alt for gode julemad man ikke længere tåler.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Nej, gåsesteg og risengrød og klejner, limonade
og marcipan og figenbrød, konfekt og chokolade
og julekage med sukat og mandler og rosiner,
det må og skal som resultat gi´ julemavepiner.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Komponist: Henning Elbirk
Tekst: Holger Buchhave, 1956

En rose så jeg skyde

En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spåde
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Bethlehem.

For rosen nu jeg kvæder
omkap med Himlens hær:
en jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Bethlehem.

Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær,
den lyse for os ville
og sprede mørket her.
I sandhed mand og Gud,
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.


Tekst: Vers  1-2: Tysk 16. årh. Michael Praetorius, 1609.
Th. Laub, 1920.
Vers 3: F. Layritz, 1844.
Uffe Hansen, 1935. 
Melodi: Köln, 1599