Jeg fandt en sang på vejen

Jeg fandt en sang på vejen,
en lille hjemløs en
med store, runde øjne
og to små, trætte ben.
Den sad og var bedrøvet
og græd sig helt itu,
for ingen havde prøvet
at synge den endnu.

Jeg talte venligt til den
og sang den lys og glad
og ga’ den klokkeblomster,
viol og kløverblad.
Så sprang den op fra vejen
ind i min øregang.
Nu er den helt mig egen
og ingen andens sang!

Musik: Mogens Jermiin Nissen
Tekst: Halfdan Rasmussen, 1967

Posemandens bil

Petersen og Poulsen
og Pallesen og Piil
tog ud en dejlig sommernat
i Posemandens bil.

Bilen havde ingen hjul
og heller intet rat,
men det var osse lige fedt,
for det var nemlig nat.

Skoven var en sølle skov,
for der var ingen træ’r,
men det var lige fedt med det,
for det var dejligt vejr.

Og Petersen og Poulsen
og Pallesen og Piil
har aldrig haft en bedre tur
i Posemandens bil.

Tekst: Halfdag Rasmussen
Melodi: Henning Hansen

Oles nye autobil

Oles nye autobil
kør’ i timen otte mil.
Tøf, tøf, tøf, tøf, tøf
Tøf, tøf, tøf, tøf, tøf.

Bilen den er rød og fin,
dufter aldrig af benzin.
Tøf, tøf……

Den ka’ skyd’ en vældig fart,
når den får en rigtig start.
Tøf, tøf……

Men en dag den løb bardus
ind i søsters dukkehus.
Tøf, tøf……

Dukkefar og dukkemor
sad så pænt ved kaffebord.
Tøf, tøf……

Kaffetår og porcelæn
flød på dugen ren og pæn.
Tøf, tøf……

Og den stakkels dukkefar
nu han ingen ho’de har!
Tøf, tøf……

Tekst: Rafael Rafaëlis
Musik: Oluf Ring

Fra Engeland til Skotland

Fra Engeland til Skotland,
der sejlede en brig,
med læk i begge ender
og med rådden mast og rig,
og helledusseda,
vi kommer langvejs fra,
hurra for skippers kone,
når vi ser Amerika.

Vi havde ingen anker
og heller ingen rat,
vi sejled efter bølgerne
og skippers gamle hat,
og helledusseda,
vi kommer langvejs fra,
hurra for skippers kone,
når vi ser Amerika.

Lanternerne i stavnen
vi aldrig hængte ud,
vi klared os med lygten
på kaptajnens røde tud,
og helledusseda,
vi kommer langvejs fra,
hurra for skippers kone,
når vi ser Amerika.

Hver morgen og hver aften
så fik vi mælkegrød,
men det var den slags mælk,
som udi Nordsøen der flød,
og helledusseda,
vi kommer langvejs fra,
hurra for skippers kone,
når vi ser Amerika.

Kahytten, som vi boede i,
det var et brændeskur,
kompasset det var skiven
af et gammelt kukkeur,
og helledusseda,
vi kommer langvejs fra,
hurra for skippers kone,
når vi ser Amerika.

Vor skipper prygled konen
båd’ gul og blå hver dag,
så blev hun hejst i mastens top,
det var det svenske flag,
og helledusseda,
vi kommer langvejs fra,
hurra for skippers kone,
når vi ser Amerika.

En lille nisse rejste

En lille nisse rejste
med ekstrapost fra land til land,
hans agt det var at hilse
på verdens største mand.

Han kom til stormogulen
og der, hvor kæmpekålen gror,
men mellem alle kæmper
ham tyktes ingen stor.

Da gik han ned til havet
og stirred i det klare vand,
han smilte, thi nu havde
han set den største mand.

Tekst: Jul. Chr. Gerson, 1845
Melodi: J. C. Gebauer

Puff den magiske drage

Puff, hvor kan man finde dragier som dig
Du ligger på en klippeø
og venter kun på mig
Du kan li at lege, du var min ven
men kære puff vi kommer aldrig til at leg igen

Puff da jeg var lille, red jeg på dig
jeg sad på halen, stor og bred
du svømmede med mig
Alle sænker flaget hilser på dig
vi fandt en skat med sølv og guld – og delte du og jeg

Puff vi sad på stranden, solen gik ned
en havskildpadde gemmer sine
æg et hemmeligt sted
Tropevinden suser, natten bliver sort
vi føler begge to vi sidder nær ved lykkens port

Puff på vores rejse så vi et slot
hvor prinser og prinsesser boede
Nej hvor var det flot
Kongen og hans dronning gav mig en ring
men ringen var en tryllering – nu er den ingenting

Puff du er alene, alt er forbi
for drager lever tusind år
hvor er min fantasi
Du kan li´at lege du var min ven
men kære puff jeg blir jo aldrig som et barn igen.

Tekst: Leonard Lipton, 1959

Tekst/musik: Peter Yarrow (Peter, Paul & Mary), 1962

På dansk ved Per Borgsten


Bamses fødselsdag

Den rare gamle bamsebjørn, som alle børn jo kender
han skulle holde fødselsdag for alle sine venner,
sikken mægtig fest de får, bamse bli’r 50 i år –
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og uglen fløj fra træ til træ og råbte hele natten
I morgen skal der være fest hos bjørnens klokken atten,
bamse, bamse, bamsefyr, fødselsdag hos bamsedyr,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og ræven skulle skaffe kød og være kogemester
og bage brød og lave mad til alle bamsens gæster.
Hele skoven skal til fest, bamse han er hædersgæst,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og ræven gik til bondens gård på sine raske fødder,
han skulle bruge otte høns og mange gulerødder –
bamse, bamse, bamse grå, stegemad skal bamse få,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og dagen kom med fuglesang, der var et helt orkester,
om bamse gik og hilste på på alle sine gæster,
Bamsefar, goddag, goddag, det er bamses dag i dag,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og harefar og haremor de kom med fire krukker,
og det var blåbærsyltetøj med dejlig meget sukker.
Syltetøj med sukker i, det kan alle bamser li’
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Af musene fik bamsefar en meget fornem gave
en slikkepind med striber på gør godt i bamsens mave,
den skal onkel Bamse ha, sikken mægtig fødselsdag,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Den store elg han rejste sig og rysted lidt på vamsen,
så retted’ han sit hoved på og talte smukt for bamsen:
Så blir du halvtreds i år, ak, ja, ja hvor tiden går
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og alle dyr’ne klappede – syns vædigt godt om talen,
og ræven græd en tåre, som den tørred væk med halen.
Bamse, Bamse, bamsemand, bedste bjørn i dette land,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og gamle bamse faldt i søvn og hørte ikke resten,
så dyrene blev enig’ om, at man sku’ slutte festen
Det har vær’t en dejlig dag, mange tak skal bamse ha.
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Tekst/musik: Thorbjørn Egner, 1952
Inge Aasted

Hakkebakkeskogen

Vi lister os af sted på tå / Røverne i Kardemommeby

Vi lister os af sted på tå,
når vi går ud og røver.
Vi røver bare, det vi må
og det vi nu behøver.
Nu ligger mørket over land
I byen sover alle mand
Vi drager af gårde med sæk og med spand –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Hos byens bager går vi ind
men røver kun lidt smuler
lidt brød, lidt mel, en slikkepind
og tusind sukkerkugler.
Det hænder dog, at Jonathan
vil ha en honningkagemand.
Men ellers så ta´r vi os kun en tår vand –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Hos byens slagter ta´r vi kun
et enkelt fad med finker,
en oksesteg på tyve pund,
lidt fars og nogle skinker.
Til løven røver vi en gris
en lille een, naturligvis!
Men ellers så nøj´s vi med pølse og and –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Og bli´r det koldt, så er det bedst
at møde frost og væde
med frakke på og ulden vest
og hat og halstørklæde.
Vi kender en butik med klæ´r
der handler vi – ved nat især
Men ellers så går vi, som vi plejer van –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Og når vi så har sækken fuld
af mad og meget andet,
så røver vi lidt sølv og guld
og drager ud på landet.
Der tømmer vi den fyldte spand
og gør den gode mad istand
Men ellers så gør vi så lidt, vi nu kan –
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Tekst/musik: Thorbjørn Egner, 1955
Halfdan Rasmussen, 1956

Dyrene i Afrika

At dyrene i Afrika
er sultne før de spiser,
det kan man læse nu og da
i Afrikas aviser.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
det kan man læse nu og da
i Afrikas aviser.

I skoven springer aben glad
fra træ til træ og leger.
Den lever fint af abemad
og abekattestreger.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
den laver fint af abemad
og abekattestreger.

Og ungerne bli’r vugget i
en palmehængekøje.
Som barnepige bruger de
en gammel papegøje.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
som barnepige bruger de
en gammel papegøje.

En elefant er brandmajor,
men ilden gør den bange,
så derfor brugte man i fjor
en brandgod brilleslange.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
så derfor brugte man i fjor
en brandgod brilleslange.

Den store løve løber løs
og brøler, så man hopper,
men nu er løvefar nervøs,
for han har fået lopper.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
men nu er løvefar nervøs,
for han har fået lopper.

Den tykke flodhest er så rar
og vil traktere trommen,
men da han ingen tromme har,
så trommer han på vommen.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
men da han ingen tromme har,
så trommer han på vommen.

Og strudsen danser cha-cha-cha
og samba med chimpansen,
for alle dyr i Afrika
kan li’ at træde dansen.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
for alle dyr i Afrika
kan li’ at træde dansen.

At krokodillen bli’r til grin,
den sag er ganske sikker,
for den har drukket palmevin
og går omkring og hikker.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
for den har drukket palmevin
og går omkring og hikker.

Giraffen, som kan li’ musik,
tog ikke del i valsen,
for otte små giraffer gik
i seng med ondt i halsen.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
for otte små giraffer gik
i seng med ondt i halsen.

Men næsehornet, som har haft
en dårlig hals som lille,
gav alle otte hostesaft
og piller med kamille.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
gav alle otte hostesaft
og piller med kamilla.

At krokodillen sprang itu
gør slutningen mærkværdig,
men hvis vi ikke slutter nu,
bli’r visen aldrig færdig.
Oja-oja uhaha, oja-oja uhaha,
men hvis vi ikke slutter nu,
bli’r visen aldrig færdig.

Tekst: Thorbjørn Egner. På dansk ved Halfdan Rasmussen
Melodi: Aage Stentoft

På loftet sidder nissen med sin julegrød

På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter:
“Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter,”
og de danser, danser rundt i ring.

Men nissefar han truer med sin store ske:
“Vil I nu se at kom’ af sted,
for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med.”
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kikker efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.

Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
“Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!

Komponist: Otto Teich og Franz Meißner, 1892
Tekst: Margrethe Munthe, 1911