I skovens dybe, stille ro

I skovens dybe stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang;
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.

Hør! landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen, før den går til blund,
end kvidrer lidt en stund;
i mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø;
nu klokken tier – aftenens fred
sig stille sænker ned.

Tekst: Johannes Fritz Emanuel Andersen, 1864
Musik: Ukendt, folkemelodi

Wikipedia

Den lille Ole med paraplyen

Den lille Ole med paraplyen,
ham kender alle småfolk i byen,
hver lille pige, hver lille dreng,
han lægger sødt i sin lille seng.

Så vil han ud paraplyen brede
og uskylds hygge om lejet sprede,
da vil i drømme den lille fyr
fortælle dejlige eventyr.

Han vil fortælle om stjerner klare,
og om den dejlige engleskare,
og om den yndige lille fe,
som alle børn vil så gerne se.

Og har om dagen de artig’ været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme smukt om Guds engle små.

Og når om morgenen solen skinner,
da vågner de med små røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt.

Tekst: Peter Lemche, 1873
Melodi: Ole Jacobsen, 1873

Wikipedia

Puff den magiske drage

Puff, hvor kan man finde dragier som dig
Du ligger på en klippeø
og venter kun på mig
Du kan li at lege, du var min ven
men kære puff vi kommer aldrig til at leg igen

Puff da jeg var lille, red jeg på dig
jeg sad på halen, stor og bred
du svømmede med mig
Alle sænker flaget hilser på dig
vi fandt en skat med sølv og guld – og delte du og jeg

Puff vi sad på stranden, solen gik ned
en havskildpadde gemmer sine
æg et hemmeligt sted
Tropevinden suser, natten bliver sort
vi føler begge to vi sidder nær ved lykkens port

Puff på vores rejse så vi et slot
hvor prinser og prinsesser boede
Nej hvor var det flot
Kongen og hans dronning gav mig en ring
men ringen var en tryllering – nu er den ingenting

Puff du er alene, alt er forbi
for drager lever tusind år
hvor er min fantasi
Du kan li´at lege du var min ven
men kære puff jeg blir jo aldrig som et barn igen.

Tekst: Leonard Lipton, 1959

Tekst/musik: Peter Yarrow (Peter, Paul & Mary), 1962

På dansk ved Per Borgsten


Du, som har tændt millioner af stjerner

Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.

Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte,
hver gang du gjorde vort liv til en fest.
Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.

Tak for de mennesker, som blev vor støtte,
når vi fandt vejen besværlig at gå.
Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!

Du, som har tændt millioner af stjerner,
mørket i verden vil du byde trods.
Du er vor Far, den, der vogter og værner,
lys i det mørke, som kommer fra os.

Melodi: Erik Sommer, 1981
Tekst: Johannes Johansen
, 1981 og 1982

Den lille Ole med paraplyen

Den lille Ole med paraplyen,
ham kender alle småfolk i byen,
hver lille pige, hver lille dreng,
han genner skælmsk i sin lille seng.

Dog vil han først paraplyen brede
og uskylds hygge om lejet sprede,
så vil i drømme den lille fyr
fortælle dejlige eventyr.

Han kan fortælle om stjerner klare,
om himlens hellige engleskare,
og om den yndige, milde fe,
som alle børn vil så gerne se.

Og har om dagen de artig været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme sødt om Guds engle små.

Tekst: Peter Lemche
Musik: Ole Jacobsen

Elefantens vuggevise

Nu tændes der stjerner på himlens blå.
Halvmånen løfter sin sabel.
Jeg våger at ikke de slemme mus
Skal liste sig op i din snabel.
Sov sødt lille jumbo og visselul.
Nu bliver skoven så dunkel.
Nu sover tante den gamle struds,
Og næsehornet din onkel.

Nu kalder i søvne den vilde gnu
I krattet af store lianer.
Og aberne synger sig selv i søvn
I vuggen af grønne bananer.
Sov sødt lille jumbo, dit lille pus!
Slet intet, min ven skal du mangle.
I morgen får du en kokosnød,
Og den skal du bruge som rangle.

En zebra tager sin natdragt på,
Med sorte og hvide striber,
Et flyveegern med lådne ben,
Sidder i mørket og piber.
Sov sødt lille jumbo, nu er du vel mæt?
Du kender ej husmodersorgen.
En lille plantage på tusinde rør,
Dem skal vi ha’ syltet i morgen!

Hør tigeren brøler sin aftensang
Og spejder mod alle kanter,
Ved vadestedet, med slebet klo,
Der lister den sorte panter.
Sov tyst lille jumbo, dit lille myr.
Din nuttede lille rødbede.
Du bad mig fortælle et eventyr,
Nu sover du sødt allerede.

Komponist: Mogens Jermiin Nissen
Tekst: Harald H. Lund

Jeg vil tælle stjernerne

Jeg vil tælle stjernerne,
nu hvor der er fred.
Men det er så svært at få
allesammen med.

Jeg må bruge fingrene
for at tælle dem.
Men på Oles lille hånd
er der bare fem.

Fem og frem er bare ti.
af med sko og sok!
Jeg må tælle mine tæer,
hvis jeg skal få nok.

Der er ikke nok endnu.
Tusind stjerner blåner.
Det var meget nemmere,
Hvis jeg talte måner.

Tekst: Halfdan Rasmussen
Musik: Tage Mortensen

Jeg er træt og går til ro

Jeg er træt og går til ro,
lukker mine øjne to;
Fader, se med kærlighed
til mit ringe leje ned.

Har i dag, jeg, kære Gud,
syndet imod dine bud,
vær mig nådig, vær mig god,
slet det ud for Jesu blod!

Se, o Herre, til os ind,
os, som har det samme sind,
sæt, o Gud, din englehær
om al verden fjern og nær!

Stå de syge hjerter bi,
luk de trætte øjne i,
giv os alle fred og ro
i vor Herres Jesu tro.

Melodi: Jørgen Malling, 1869
Tekst: Luise Hensel, 1817
Oversat: Kristian Arentzen, 1846

Den Danske Salmebog Online

Solen er så rød mor

Solen er så rød, mor
og skoven bli’r så sort
Nu er solen død, mor
og dagen gået bort.
Ræven går derude, mor
vi låser vores gang.
Kom, sæt dig ved min pude, mor
og syng en lille sang.

Himlen er så stor, mor
med klare stjerner på
Hvem monstro der bor, mor
på stjernen i det blå ?
Tror du det er drenge, mor
der kigger ned på mig ?
Og tror du de har senge, mor
og sover li’som jeg?

Hvorfor bli’r det nat, mor
med kold og bitter vind ?
Hør den lille kat, mor
den mjaver og vil ind!
Mågerne og ternerne
har ingen sted at bo.
hør, nu synger stjernerne,
de synger mig til ro!

Tekstforfatter: Harald Bergstedt, 1915
Musik: Carl Nielsen, 1923-24

Bibliotekernes Digitale Musiktjeneste

Nu er jord og himmel stille

Nu er jord og himmel stille
vinden holder tyst sit vejr
og der lyder ingen trille
fra de høje, stille træer.
Kun de fjerne frøers kvækken,
køers kalden over vang
og et dæmpet slag af bækken
til vor egen stille sang.

Men når sangen er forstummet,
vil vi høre end en klang
lys og klar fra himmelrummet,
det er lærkens aftensang.
Fra i morges inden gryet
har den jublet glæden ud
og sin himmelflugt fornyet
med endnu en tak til Gud.

Tak for dagen, som er omme
for en lang og dejlig dag,
tak for dage, som skal komme
og for dem, der ligger bag.
I det høje lyse fjerne
mødes sangen mild og klar
med den første aftenstjerne
som et kærligt smil til svar.

Musik: Ukendt
Komponist: Carl Michael Bellman, 1790
Tekstforfatter: Marinus Børup, 1938

Bibliotekernes Digitale Musiktjeneste
DR
Dovegubben